Information

Amrani er et århusiansk coverband, som med nerve og engagement genskaber en perlerække af soulklassikere og pophits fra 1960'erne og frem til 90'erne.

Live er Amrani et spændende bekendtskab, der med garanti vil fylde dit dansegulv.

Med den karismatiske sangerinde Charlotte Amrani i front fortolkes navne som Ike & Tina Turner, Aretha Franklin, Gasolin, Elvis, Prince, Stevie Wonder, Doobie Brothers, Pointer Sisters og mange flere. Bag sig har hun bandet som består af Thomas Steffensen på trommer, Thomas Møller på bas, Henrik Jessen på keyboard og Claus Blidegaard på guitar som alle bidrager til, at sangene når sikkert i mål.

Hver for sig har de fem skolelærere livslang live- og samspilserfaring, men som orkester har de spillet sammen siden 2001. Vigtigst for orkestret er energien i musikken, og det kan du både se og høre live. Amrani spiller over hele landet og har spillet til firmafester, bryllupper, festivaler, såvel som på mindre spillesteder og fødselsdage. Skal du holde fest og mangler du et veloplagt orkester, så kunne Amrani være det rette!